På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.


Omklædning var ikke arbejdstid

ARBEJDSTID. På en vaskerivirksomhed havde det i mange år været praksis, at omklædningstiden ikke var en del af den effektive arbejdstid. Fagforeningen forsøgte at udfordre denne praksis og rejste sag med påstand om betaling for omklædningstid. Virksomheden blev frifundet.

Langvarig praksis på virksomheden
I en vaskerivirksomhed havde det i lang tid været praksis, at medarbejderne skulle møde omklædt i virksomhedens arbejdstøj ved arbejdstidens begyndelse, og at omklædning fra arbejdstøj efter en endt arbejdsdag også foregik uden for arbejdstiden.

Effektiv arbejdstid?
Fagforeningen ville udfordre denne praksis og indledte en faglig voldgift mod virksomheden. Sagen angik herefter forståelsen af Vaskerioverenskomstens § 1, som lyder: “Den normale effektive arbejdstid ved dagarbejde er 37 timer ugentlig”. Det var ikke præciseret i overenskomsten, hvad der nærmere skulle forstås ved den “effektive arbejdstid”.

Omklædning var ikke arbejdstid
Opmanden (dommeren) fandt, at kravet om effektiv arbejdstid i en årrække havde været praktiseret ved, at medarbejderne skulle møde omklædt til arbejdet i det almindelige produktionsområde ved arbejdstidens begyndelse. Det var desuden helt almindeligt i branchen. Dommeren lagde også vægt på, at omklædning skulle foregå på virksomheden, fordi medarbejderne ikke måtte tage arbejdstøjet med hjem.

På det grundlag afgjorde voldgiftsretten, at medarbejderne ikke har krav på særskilt betaling for den tid, de bruger til omklædning før og efter arbejdstid. I sin afgørelse formulerede opmanden det således:

”Da den overenskomstmæssige løn for den effektive arbejdstid inden for dette overenskomstområde således også indeholder vederlæggelse for den tid på virksomheden, der medgår til basisomklædningen, findes der ikke grundlag for at fastslå, at medarbejderne (…) har krav på særskilt honorering af den tid, der indtil 2014 blev anvendt på omklædning mv.”

DI førte sagen for virksomheden. 

DI's råd

Voldgiftsrettens afgørelse er i tråd med tidligere sager om samme emne.

Det er således tidligere i praksis afgjort, at medarbejderen ikke uden videre kan kræve løn for omklædning, hvis omklædning hidtil er sket på virksomheden uden løntillæg.



























Danske Vaskerier 1787 København V Tel: 3377 3377 Fax: 3377 3300 E-mail: infobvtdi.dk